ULF har afholdt Landsmøde d. 12. oktober
ULF har afholdt Landsmøde!
ULF har lørdag d. 12. oktober afholdt landsmøde på Danhostel i Odense. Landsmødet blev i år afholdt sammen med et efterårskursus, der havde temaet: ”Demokratiske Værdier – hvorfor er det vigtigt?”.
Hovedbestyrelsens 2-års beretning blev lagt frem og godkendt. Ole Christian Madsen og Rikke Kragh Sylvestersen, er nyansatte på kontoret i Vejle. De blev kort præsenteret og Ole fortalte om sit job, der er at støtte formændene med det politiske arbejde, og at arbejde for at ULF kommer på finansloven for at sikre økonomien. Rikke er ansat som personlig assistent i Administrationen i Vejle.
ULF har introduceret ”fremtidsmøder”. Møderne skal munde ud i en handleplan, der samlet set skal være 5-årig.
Sammen med regnskaberne for 2017 og 2018, blev projekterne for de 2 sidste år præsenteret.
ULFs handlingsplan for 2019-2021 blev præsenteret.
Jette Tastesen foreslog, at hun og kredsene får bedre samarbejde. Bl.a. ved at blive mere synlige på de sociale medier.
To nye udvalg blev præsenteret, nemlig et udvalg i Kursus og Foredragsafdelingen og et i ULF Ferie.
I ULF Ferie blev Asger Drewsen, Lars Gjermandsen, og Lars B. Jørgensen valgt. Susanne Jørgensen og Poul Frost blev valgt som suppleanter.
I Kurser og foredrag blev Sonja Nielsen, Kirsten Bastholm, Lissy Simonsen og Leif Madsen valgt. Jacob blev valgt til udvalget efter kampvalg med Gunnar Østergaard. Gunnar og Jesper Hansen blev suppleanter.
Ift. budgettering og kontingent indtil næste Landsmøde i 2021, er det en svær opgave at lave budget, da det fortsat er uvist om, hvad der skal afløse SATS puljemidlerne.
Det blev vedtaget, at kontingentet for A-medlemmer skal stige fra 150 kr. til 200 kr. årligt fra 2020.
Jette blev genvalgt til næstformand i ULF. Der skulle vælges ny kasserer – Lisbeth blev valgt.
Jette Tastesen fortalte til sidst om at ULF søger borgervejledere i ULF. En borgervejleder er et menneske med et udviklingshandicap, der fortæller om egne erfaringer. Hvis man er interesseret, kan man kontakte Bettina på 75 72 46 88 eller på mail: bettina@ulf.dk
STEMNINGSBILLEDER FRA LANDSMØDET 2019